JBL TESTLAB - Page 150

148
DK
Advarsler og sikkerhedsoplysninger
NO
3
reagens 1:
Fare
H261 Ved kontakt med vand udvikles brandfarlige gasser. H315 Forårsager hudirritation.
H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion. H319 Forårsager alvorlig øjenirritation. H335
Kan forårsage irritation af luftvejene. H412 Skadelig for vandlevende organismer, med
langvarige virkninger.
P101 Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten. P102
Opbevares utilgængeligt for børn. P232 Beskyttes mod fugt. P261 Undgå indånding
af pulver. P280 Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/øjenbeskyttelse/
ansigtsbeskyttelse. P335+P334 Børst løse partikler bort fra huden. Skyl under koldt
vand/anvend våde omslag.
Risikobestemmende komponent(er) for etikettering: Sulfanilsyre.
NO
3
reagens 2:
Advarsel
H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion. H341 Mistænkt for at forårsage genetiske
defekter. H412 Skadelig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger.
P101 Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten. P102
Opbevares utilgængeligt for børn. P280 Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/
øjenbeskyttelse/ ansigtsbeskyttelse. P301+P310 I TILFÆLDE AF INDTAGELSE: Ring
omgående til en GIFTINFORMATION eller en læge.
Risikobestemmende komponent(er) for etikettering: m-phenylendiamindihydrochlorid.
Silikat testsæt SiO
2
Værd at vide:
JBL’s silikat testsæt SiO
2
bruges til måling og rutinemæssig kontrol af silikatindholdet i fersk- og saltvand inden
for et område på 0,2 – >6 mg/l. Ved hjælp af en kompensationsmetode, som JBL selv har udviklet, er det også
muligt at få nøjagtige og pålidelige resultater i let farvet vand, som for eksempel ved tørveltrering eller under
sygdomsbehandling. Eventuelle fejlfunktioner på grund af, at der samtidig er fosfat i vandprøven, kan udelukkes
ved tidsforskudt at tilsætte reagens 2.
Hvorfor skal man teste?
Silicium er et af de hyppigst forekommende elementer på jorden. Når silikatbjergarterne eroderer, siver
der silicium ned i overade- og grundvandet i form af silikat. Vores ledningsvand indeholder derfor opløst
silikat i større eller mindre omfang, afhængig af undergrundens sammensætning i den pågældende region.
Ledningsvandet kan have et indhold på op til 40 mg/l, i sjældne tilfælde også mere. Silikater er ugiftige, og der
er ikke fastlagt nogen grænseværdier i drikkevandsregulativet.
I forbindelse med akvarier og havedamme er silicium væsentlig som næringsstof for kiselalger (diatomeer),
visse vandplanter (f.eks. hønsetarm) samt kiselsvamp og visse andre hvirvelløse dyr (invertebrater). Ved
nyindretning af et akvarium er brune belægninger med kiselalger et tegn på, at den første udvikling er i gang.
Disse belægninger forsvinder langsomt, når akvariet er kørt helt ind og der er opstået tilstrækkelig konkurrence
fra andre alger og mikroorganismer. Så bliver silikatindholdet i vandet nemlig også reduceret tydeligt. Men den
slags belægning med kiselalger kan tit dukke op igen efter et vandskift, hvor der igen bliver tilført silikat, især
i saltvand. Derfor bør man fortrinsvis anvende osmosevand, når et saltvandsakvarium skal fyldes op eller der
skal foretages vandskift.