157
DK
men på den anden side også er en farlig cellegift i for høje koncentrationer. F.eks. kan der opstå langtidsskader
på lterbakterier allerede ved en koncentration på 0,03 mg/l. Afhængig af art tager alger skade ved 0,1 – 10 mg/l.
Kobber som medikament
Da højere organismer som f.eks. sk tåler mere kobber end primitive organismer, benyttes kobber til bekæmpelse
af parasitære lidelser hos sk. Den klassiske anvendelse er behandling af oodinium hos sk i fersk- og saltvand.
Her må der opretholdes en koncentration på 0,3 mg./l (f.eks. med JBL Oodinol Plus 250). Denne koncentration
skal der holdes øje med, da et lavere indhold ikke helbreder, og et højere indhold er farligt for skene.
Afhængigt af vandets hårdhed binder kobber sig mere eller mindre til de såkaldte hårdhedsdannere, bliver
til kobberkarbonat og udskilles. Det sker særlig hurtigt i saltvand. Det udskilte kobberkarbonat lagrer sig
på akvariets bund. Det kan under visse omstændigheder (pH-ændringer, CO
2
gødskning, virksomme
mikroorganismer) opløses igen. Efter ere behandlinger kan der ophobe sig så store mængder kobber, at det
kan føre til dødelig forgiftning af skene, hvis det opløses. Derfor skal behandling med kobberholdige midler
altid foregå i et karantæneakvarium!
I saltvandsakvarier med koraller og andre hvirvelløse dyr må kobber aldrig tilsættes i højere mængder end til
dækning af behovet for sporelementer (f.eks. med JBL TraceMarin)!
Hvor kommer kobber fra?
Ud over det allerede nævnte eksempel som medikament mod parasitære sygdomme, kommer kobber først
og fremmest i akvariet gennem ledningsvandet. I vandinstallationer anvendes hyppigt kobberrør. Også til
vandvarmere anvendes der ofte kobberrør. Står vandet i længere tid i sådanne rør, kan der opløses betydelige
mængder kobber. Også ved anvendelse af regnvand, der har løbet gennem kobbertagrender, er der fare for,
at der ledes kobber med. Kobberholdige metalgenstande, f.eks. rørttings af messing eller rødt metal eller
selv pumper med hus eller løbere af disse materialer, må aldrig anvendes i akvarier eller i daminstallationer.
Mange bekæmpelsesmidler mod alger inden for akvaristik indeholder kobber. Her gælder de ovenstående
forholdsregler, nævnt under afsnittet om anvendelse som medikament.
Hvordan fjernes det?
Større kobbermængder der gennem anvendelse af kobberholdige midler har lagret sig som et depot i bundlaget,
kan kun fjernes ved total udskiftning af bundlaget, som derefter kasseres.
Regelmæssig anvendelse af vandtilberedere, der binder tungmetaller, f.eks. JBL Biotopol, giver sikkerhed
mod indføring af kobber fra husinstallationer eller i regnvand. For at undgå spidsbelastninger, kan det anbefales
at lade vandet løbe i nogle minutter, før det aftappes. Ved anvendelse af regnvand fra tagrender af kobber, bør
opsamling først foretages ca. en time efter, at det er begyndt at regne.
Ved anvendelse af vandtilberedere bør det nævnes, at tungmetaller (f.eks. kobber) ikke fjernes fra vandet,
men blot indkapsles af en ”skal”, så det ikke mere kan skade skene. Med tiden forbruges det så som et
sporelement af planter mm. Lægger man vægt på at fjerne kobberet helt, skal man ca. 1 time efter anvendelse
af vandtilberederen ltrere vandet gennem aktivt kul (f.eks. JBL Carbomec activ), som dagen efter tages ud
af lteret og kasseres De indkapslede tungmetaller absorberes af det aktive kul, som så fjernes sammen med
kullet. Tungmetaller, der ikke er indkapslet af vandtilberedere, kan ikke fjernes med aktivt kul.
Hvad måles der?
Kobbertesten kan kun måle kobber, der er opløst i vandet. Kobberaejringer i bundlaget (som nævnt ovenfor) kan
ikke måles med testen.
Sådan gør du:
1. Skyl de to testglas ere gange med vandet, der skal undersøges.
2. Fyld 5 ml testvand over i hvert af testglassene med vedlagte sprøjte.
3. I et af testglassene tilsættes 5 dråber af reagens 1. Ryst kort for at blande og tilsæt så 5 dråber af reagens 2
og ryst kort igen for at blande.
4. For at farven kan udvikle sig fuldt ud, skal prøven henstå i 10 minutter ved måling af ferskvand, og 15 minutter
ved måling af saltvand.
5. Sæt de to testglas i den grå prøveblok: Glasset med tilsat reagens i den glatte ende af prøveblokken, glasset
med det ubehandlede testvand (blindprøve) i den ende af prøveblokken, der har en kærv.
6. Sæt prøveblokken på farvekortet således, at glasset med det ubehandlede vand står over farvefelterne
og glasset med reagenstilsætningen står over farvekortets tomme felter. Bevæg prøveblokken med de to
testglas frem og tilbage over farvekortet, indtil farven på den prøve, der er tilsat reagens, svarer så godt som
muligt til farven under blindprøven.
7. Aæs kobberindholdet i kærven på prøveblokken.
To Next Page
Loading...