4
DANSK
BRUGSANVISNING
Samling og klargøring af bænken
Kontrollér, at ingen af bænkens dele mangler,
inden du påbegynder samlingen.
Læg bænken med bunden i vejret, og tryk
låseknapperne på støttebenene (1) ind. Fold
støttebenene helt ud, til låseknapperne låses fast
i hullerne.
Stil bænken på støttebenene, og kontrollér, at de
er foldet helt ud og fastlåst korrekt. Fastgør evt.
støttebenene til underlaget, så bænken står solidt.
Sæt rullerne (2) i monteringsbeslagene (3) i
enderne af udvidelsesstykkerne (6), og fastlås dem
i den ønskede højde ved hjælp af låsegrebene (4).
Monter de to monteringsskinner (7) ved at løsne
monteringsbeslagene under skinnerne ved hjælp af
håndtagene (8), sætte monteringsskinnerne i den
ønskede position på bænken og stramme
monteringsbeslagene.
Monter din sav på monteringsskinnerne ved hjælp
af de medfølgende bolte, spændeskiver og
møtrikker. Sæt evt. først monteringsskinnerne i
den ønskede position. Sæt bolthovederne i
monteringsskinnerne, så boltene vender opad og
kan føres gennem monteringshullerne i bunden af
saven, der herefter fastspændes med spændeskiver
og møtrikker. Kontrollér, at saven og
monteringsskinnerne sidder ordentligt fast og ikke
kan løsne sig ved brug.