Kulsyreplastikflasken og Quick Connect-kulsyrecylinderen er IKKE omfattet af denne reklamationsret.
SodaStream er ikke ansvarlig for afledte skader eller følgeskader. Forbrugerens eneste misligholdelsesbeføjelse
er reparation eller ombytning i henhold til vilkårene og betingelserne i denne garanti. I nogle lande giver
lovgivningen ikke mulighed for at foretage sådanne ansvarsfraskrivelser, hvorfor ovenstående muligvis ikke
gælder for dig. I det omfang denne garanti afviger fra den lokale lovgivning, skal denne garanti anses for at
være ændret, således at den er i overensstemmelse med den pågældende lokale lovgivning. Du kan have flere
rettigheder alt efter den lokale lovgivning. De fordele, som tillægges forbrugeren i henhold til denne
reklamationsret, gælder i tillæg til forbrugerens eventuelle øvrige rettigheder og beføjelser i henhold til
lovgivningen i relation til denne SodaStream-maskine.
SÅDAN FÅR DU GARANTISERVICE PÅ DIN SODASTREAM®-MASKINE
Hvis du har brug for reklamationsservice til din SodaStream-maskine, bedes du kontakte din lokale SodaStream
kundeservice ved at gå ind på hjemmesiden www.sodastream.dk. Her vil en repræsentant for SodaStream
fortælle dig, hvordan du kan indsende din SodaStream-maskine til ét af vores autoriserede servicecentre for
egen regning. Det er kun SodaStream og SodaStreams autoriserede repræsentanter, der må udføre
reklamationsservice og -reparation af din SodaStream-maskine. Hvis din SodaStream-maskine er blevet
repareret af tredjemand, gælder reklamationsretten ikke.
SERVICE DER IKKE ER OMFATTET AF REKLAMATIONSRETTEN
Hvis SodaStream eller SodaStreams autoriserede repræsentanter vurderer, at fejlen eller skaden på din
SodaStream-maskine ikke er omfattet af reklamationsretten, reparerer SodaStream kun din
SodaStream-maskine mod betaling af et fastsat reparationsgebyr.
SODASTREAMS® QUICK CONNECT-KULSYRECYLINDER
Din SodaStream-maskine skal anvendes sammen med SodaStreams Quick Connect-kulsyrecylinder. Det kan
ikke anbefales at bruge andre kulsyrecylindere, da de ikke nødvendigvis passer til din SodaStream maskine.
Skader, som skyldes brug af en kulsyrecylinder, der ikke er SodaStreams Quick Connect-kulsyrecylinder eller
som skyldes, at SodaStreams Quick Connect-kulsyrecylinder bruges i strid med anvisningerne i denne
brugervejledning, er ikke omfattet af reklamationsretten. SodaStreams Quick Connect-kulsyrecylinder gives til
dig i licens. Licensen giver dig ret til at ombytte din tomme kulsyrecylinder til en fuld kulsyrecylinder og kun betale
for kulsyren.
SODASTREAM® KULSYREPLASTIKFLASKE
SodaStream-maskinen er beregnet til brug med en kompatibel SodaStream kulsyreplastikflaske. Skader som
følger af brug af en anden plastikflaske end en kompatibel SodaStream kulsyreplastikflaske, eller brugen af
kompatibel SodaStream kulsyreplastikflaske, der ikke overholder instruktionerne i denne vejledning, er ikke
dækket af reklamationsretten. SodaStream kulsyreplastikflaske kan findes hos autoriserede SodaStream
forhandlere.
VILKÅR OG BETINGELSER:
Eventuelle krav, klager, begæringer om domsafsigelse eller retssager, som fremsættes eller anlægges i henhold
hertil og på nogen måde vedrører din SodaStream-maskine, flaske eller Quick Connect-kulsyrecylinder, er
underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor den pågældende
SodaStream-maskine er købt.
BORTSKAFFELSE AF PRODUKTET
Kulsyreplastikflasker, der er udløbet eller beskadiget, bedes afleveret til genbrug i overensstemmelse med lokale
genbrugsregler. SodaStream-produkter leveres i emballage, der er fremstillet af genbrugelige materialer.
Kontakt de lokale myndigheder for yderligere oplysninger om genbrug.
BELASTNING
Maksimalt tryk ved brug: 116 psi / 8 bar. Maksimal temperatur ved brug: 40°C / 104°F
SodaStream® er et registreret varmemærke, som tilhører SodaStream (Switzerland) GmbH eller dets
koncernforbundne selskaber.
71