EasyManua.ls Logo

Trackunit TU700-5 - Page 5

Default Icon
42 pages
Print Icon
To Next Page IconTo Next Page
To Next Page IconTo Next Page
To Previous Page IconTo Previous Page
To Previous Page IconTo Previous Page
Loading...
FORSIGTIG:
Denne enhed er ikke legetøj og skal opbevares utilgængeligt for dyr
og børn.
ADVARSEL: Risiko for utilsigtet deaktivering af udstyr
Undlad at installere TU700s adgangskontrolelementer for at omgå
eller hindre driften af udstyrets beskyttelsesforanstaltninger.
FORSIGTIG: Risiko for elektrisk stød
En sikring er obligatorisk ved tilslutning af TU700 til maskinens
batteri. Det anbefalede sikringsholdersæt kan bestilles hos Trackunit
ApS:
1. Forsyningsspænding 12-24 V (maks. 32 V/1 A)-PN: 9898.010001
2. Forsyningsspænding 12-48 V (maks. 60 V/1 A)-PN: 9898.010003
FORSIGTIG: Risiko for elektrisk stød
Enheden må ikke tilsluttes en strømforsyning over 48 V.
FORSIGTIG: Risiko for distraktion
Kontrollér ikke status-LED'en, imens du betjener køretøjet. Kontrollér
kun status-LED'en, når køretøjet er parkeret sikkert, og motoren er
slukket.
ADVARSEL: Distraheret kørsel
Undgå at installere enheden på en måde, der kan distrahere føreren
af køretøjet.
Undgå at installere enheden, så LED'en befinder sig i førerens
synslinje.
FORSIGTIG: Risiko for vandindtrængning
Monter enheden på en flad overflade med det medfølgende
monteringsbeslag og de medfølgende skruer for at opretholde
IP-kassifikationen.
Lad enheden nå samme temperatur som vandet før rengøring.
Undlad at vaske eller rengøre en varm enhed med vand, som er
koldere end enheden.
Brug ikke trykluft til rengøringen.
Må ikke rengøres med kemikalier.
ADVARSEL: Ændringer foretaget på enheden kan medføre
fare!
Ændringer foretaget på denne enhed, der ikke udtrykkeligt er
godkendt af Trackunit, er ikke tilladt og kan medføre, at FCC-
godkendelsen (FCC afsnit 15.21) og andre tilladelser til at betjene
enheden bortfalder. Uautoriserede ændringer kan øge risikoen for
overophedning, brand og eksplosion.
ADVARSEL: Risiko for brand
Hvis enhedens hus har revner, udbulinger eller lækager, er der risiko
for skader på batteriet. Afbryd straks anvendelsen af køretøjet, og
afbryd og fjern herefter den defekte enhed under overholdelse af
sikkerhedsforanstaltninger og retningslinjer. Bortskaf enheden på en
sikker måde, og undgå direkte kontakt. Kontakt Trackunit direkte for
yderligere hjælp ved behov.
Undlad at adskille, knuse eller forbrænde enheden.
Undlad at påvirke enheden med enhver form for kraft.
Enheden må ikke udsættes for temperaturer over 60 °C.
Pas på, at ledningerne ikke klemmes sammen under anvendelsen.
ADVARSEL: Radiofrekvensstråling: Risiko for alvorlige
personskader.
Denne enhed overholder FCC/ISED-strålingsgrænserne, der er blevet
defineret for et ukontrolleret miljø. Denne enhed skal monteres og
betjenes med en afstand på mindst 20 cm mellem udstrålingskilden
og brugeren. Senderen må ikke være placeret ved eller fungere
sammen med nogen anden antenne eller sender. Aktivér ikke
produktet under installationen.
FORSIGTIG: Bortskaelse
Da enheden indeholder et lithium-ion-batteri, skal enheden tages ud
af drift på en sikker måde i overensstemmelse med lokal lovgivning.
Kontakt Trackunit direkte for yderligere hjælp ved behov.
FCC/ISED-mærke
Denne enhed indeholder radiosendere, der er i overensstemmelse
med CFR 47, afsnit 2.1091, afsnit 15.247, i FCC-reglerne og med RSS-
102 og RSS-247 i kravene fra Industry Canada.
Indeholder:
FCC ID: ZMF-TUCELLM01, ZMF-TUBLEWIM01
IC: 9746A-TUCELLM01, 9746A-TUBLEWIM01
CE-mærke:
Denne enhed opfylder de væsentlige krav i direktivet 2014/53/
EU (RED) som angivet i EU-overensstemmelseserklæringen. EU-
overensstemmelsesdeklaration (DOC) kan downloades fra Trackunits
hjemmeside: https://trackunit.com/guides-manuals/
Internationale godkendelser:
Godkendelser fra andre lande er opført i produktmanualen, som
kan downloades på Trackunits hjemmeside: https://trackunit.com/
guides-manuals/
FCC/ISED IC-meddelelse:
Denne enhed er i overensstemmelse med afsnit 15 i FCC-reglerne
og med licensundtagede RSS-standarder fra Innovation, Science,
and Economic Development Canada. Anvendelsen er underlagt
følgende to betingelser: (1) Denne enhed må ikke forårsage skadelig
interferens, og (2) denne enhed skal acceptere enhver modtaget
interferens, herunder interferens, der kan forårsage uønsket drift.
ADVARSEL:
Enheden må ikke åbnes, da garantien dermed bortfalder.
Forsøg ikke selv at reparere enheden eller udskifte batteriet.
I tilfælde af sikkerhedsmæssige betænkeligheder skal du afbryde
enheden fra køretøjet og kontakte Trackunit direkte.
Ansvarsfraskrivelse:
Denne oversættelse er kun informativ, og den engelske originaltekst
skal udgøre instruktionerne fra Trackunit i alle forhold vedrørende
disse sikkerhedsinstruktioner.