Til lykke med Deres nye Morsø ovn!
Morsø, som er den største udbyder på det danske
marked, har siden 1853 fremstillet brændeovne af
den højeste kvalitet. Hvis De blot følger omstående
instruktioner, er vi sikre på, at De også vil få nytte
og glæde af Deres nye ovn i mange år.
1.1 Udpakning af ovnen
Morsø 6800 ovnene vejer mellem 110 og 125 kg. For at undgå skamferinger i forbindelse med
udpakning og montering af ovnen anbefales det at være 2 personer til dette arbejde.
Toppladen, der ligger løs, fjernes inden brændkammeret løftes af træpallen. Ovnen sættes
omhyggeligt på plads centralt på bundpladen. Emballagen fra ovnen kan bortskaffes efter
gældende regler om renovation
1.2 Opstilling af ovnen
Ovnen leveres med en medfølgende røgtud. Kuglespærren, der skal stoppe skorstensfejerens
kugle under fejningen, er ligeledes vedlagt i ovnen, og monteres samtidig med monteringen af
røgtuden.
Man skal være opmærksom på nationale og lokale bestemmelser vedrørende opstilling af
brændeovne. Samtidig skal man følge de lokale bestemmelser med hensyn til tilslutning til
skorsten samt opstilling af skorstene. Spørg evt. Deres skorstensfejer til råds. Det er dog Dem
selv, Deres tekniske rådgiver eller håndværker, der er ansvarlig for, at de nationale og lokale
bestemmelser overholdes.
1.3 Skorstensfejer
Det kan, som nævnt, være klogt at rådføre sig med den lokale skorstensfejer inden opstilling
af ovnen. Under alle omstændigheder skal skorstensfejeren underrettes, når brændeovnen er
opstillet. Skorstensfejeren foretager et check af installationen, og der aftales fejningsterminer.
Hvis skorstenen ikke har været i brug i nogen tid, bør den undersøges for revnedannelser, fug-
lereder m.v., inden den igen tages i brug.
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav
Kun når ovnen placeres op ad brandbart materiale, stilles der krav til afstand. Deres nye ovn
kan placeres som angivet på godkendelsesskiltet på ovnens bagside, når væggene er udført i
brændbart materiale.
1.0 Opstilling af Deres Morsø Ovn
Min. afstand til brandbart materiale:
Ovn type Bag ovnen (A) Ved Ovnens sider (B) Møbleringsafstand
Morsø 6800 ovne
uisoleret røgrør 150 mm 400 mm 900 mm
1.0 Opstilling af Deres morsø ovn Side nr
1.1 Udpakning af ovnen 5
1.2 Opstilling af ovnen 5
1.3 Skorstensfejer 5
1.4 Ovnens placering/Afstandskrav 5
1.5 Skorstenen 6
1.6 Rørstilslutning 7
1.7 Tilslutning til muret skorsten 8
1.8 Tilslutning til stålskorsten 8
1.9 Trækforhold 9
2.0 Fyringsteknik/Brugen af Deres ovn 10
2.1 Optænding og fyringsintervaller 11
3.0 Regelmæssig vedligeholdelse af ovnen 14
3.1 Udvendig vedligeholdelse 14
3.2 Indvendig vedligeholdelse 14
3.3 Rensning af ovnen 15
4.0 Tekniske Data 17
Indhold
Prøvningsattest - skal følge ovnen
Den danske Brændeovnsbekendgørelse trådte ikraft den 1. januar 2008. I forbindelse med
indførelsen af Brændeovnsbekendgørelsen er det et krav, at der med brændeovnen følger en
prøvningsattest, der er udstedt af det akkrediterede prøvningsinstitut, der har udført miljøaf-
prøvningen på ovnen.
Prøvningsattesten er vedlagt i ovnen og skal opbevares af ejeren og følge ovnen i ovnens leve-
tid.
Efter installation af brændeovnen og godkendelse af en skorstensfejer skal skorstensfejeren
underskrive prøvningsattesten som dokumentation på, at ovnen opfylder miljøkravene i hen-
hold til Brændeovnsbekendgørelsen.
Ekstra tilbehør
Til Morsø ovnene tilbydes et omfattende skorstens-, gulvplade- og tilbehørsprogram, der kan
lette den daglige betjening og vedligeholdelse af Deres Morsø ovn.
Støbejern
Støbejern er et levende materiale. Der er derfor ikke to ovne, der er helt ens. Det skyldes dels
tolerancerne på støbejern, dels at ovnene er håndværksmæssigt udført.
I støbejernets overflade kan der ligeledes forekomme mindre ujævnheder.
B
A