EasyManua.ls Logo

Wolfcraft FKS 145 - Generelle Sikkerhedsanvisninger

Wolfcraft FKS 145
Print Icon
To Next Page IconTo Next Page
To Next Page IconTo Next Page
To Previous Page IconTo Previous Page
To Previous Page IconTo Previous Page
Loading...
m
55
IKKE hensigtsmæssig brug
• Andet elværktøj bortset fra håndholdte rundsave (må f.eks. ikke anvendes med vinkelslibere,
dyksave, stiksave m.v.)
• Brug af slæden uden føringsskinne
• Modifikationer af slæden
• Brug af slæden med andre skinner
• Brug af håndholdte rundsave uden for de minimale og maksimale grundpladedimensioner
Brugeren hæfter selv for skader og uheld som følge af uhensigtsmæssig brug.
Generelle sikkerhedsanvisninger
FARE: Træk stikket ud af stikdåsen, eller tag batteriet ud af elværktøjet, inden apparatets
indstillinger ændres eller tilbehørsdele udskiftes. Utilsigtet start af elværktøjet er årsag til ulykker.
• Sørg for, at arbejdsområdet er rent og godt oplyst. Et rodet eller dårligt oplyst arbejdsområde
øger risikoen for ulykker.
• Før arbejdet påbegyndes, skal du kontrollere, at apparaterne og værktøjerne er fuldt
funktionsdygtige. Arbejd aldrig med beskadiget eller sløvt værktøj.
• Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler, inden elværktøjet tændes. Et værktøj eller en nøgle,
der befinder sig i en roterende del af et apparat, kan medføre kvæstelser.
• Vær altid opmærksom. Betjen aldrig elværktøj, når du er træt eller har indtaget narkotika,
alkohol eller medicin. Et øjebliks uopmærksomhed ved brugen af elværktøjet kan føre
til alvorlige skader.
• Bær altid egnede personlige værnemidler: Høreværn, sikkerhedsbriller og støvmaske ved
støvende arbejde.
• Brug egnet tøj. Brug ikke løstsiddende tøj eller smykker. Hold langt hår, tøj, smykker og handsker
væk fra dele, der bevæger sig.
• Sørg for, at børn og andre personer ikke har adgang til området, mens der arbejdes
med elværktøj. Ved uopmærksomhed kan man nemt miste kontrollen over apparatet.
• Opbevar elværktøj utilgængeligt for børn, når det ikke er i brug. Lad aldrig en person,
som ikke er fortrolig med apparatet eller ikke har læst disse anvisninger, bruge apparatet.
Elværktøj er farligt i hænderne på uerfarne personer.
• Bearbejd aldrig andre materialer end træ eller let bearbejdbare plastmaterialer.
• De anvendte maskiner skal leve op til DIN EN 62841-5.
• Brug kun værktøj til det egnede formål.
• Anvend føringsskinnen på et stabilt og plant underlag.
• Føringsskinnen må ikke modificeres, så den kan anvendes sammen med andre maskiner.
• Brug kun den medfølgende slæde og ingen ældre udgaver eller egne konstruktioner.
• Kontrollér med jævne mellemrum, om alle skruer i slæden er spændt til.
• Den håndholdte rundsav må kun fjernes fra slæden i start-/slutpositionen (med lukket
sikkerhedsskærm), når savklingen er bragt helt til stilstand.

Related product manuals