38
5. Praktiske tips
Indstilling af vakuum (sugestyrke)
Udpumpningen må aldrig være smertefuld.
• Indstil kun vakuummet så højt, at det passer til dit velbefindende.
• Vær opmærksom på, at brystvorten er centreret i brysttragten.
• Kontroller, om brysttragtens størrelse passer til dine brystvorter (se brugsanvisningen for Pumpset).
• Hvis mælken ikke strømmer, kan massage under udpumpningen være til hjælp.
• Hvis du skifter opholdssted med en væsentlig højdeforskel (> 1000 meter), skal skalavalget indstilles på ny.
• Reguler vakuummet med trykimpulser på piltasterne
• Øg vakuummet, indtil du føler et let ubehag, derefter reducerer du vakuummet, indtil udpumpningen føles behagelig.
Indstilling af cyklus (stimuleringspumpning)
• Babyer suger fra starten af et ammemåltid med hurtige suttebevægelser og lavt vakuum og udløser dermed flowet af
modermælken. Denne effekt opnår du ved fra starten at vælge en høj cyklus (f.eks. 8 streger) og et lavere vakuum.
• Vælg også ved denne stimuleringspumpning cyklus og vakuum sådan, at det passer til dit velbefindende.
• Når mælken begynder at flyde, skal du reducere cyklussen og forhøje vakuummet med trykimpuls på piltasterne, så det
føles behageligt.
• Hvis mælkeflowet går i stå, kan der startes med stimuleringspumpning igen, så et nyt mælkeflow udløses..
Fremme af mælkeuddrivningsrefleksen
Mælkeuddrivningsrefleksen kan forekomme senere ved udpumpning end ved amning. Følgende forholdsregler kan være til
hjælp:
• At massere brystet før amningen.
• At drikke varme væsker.
• At slappe af og tænke på babyen.
• At kigge på et billede af babyen.
• At lægge varme, fugtige omslag på brystet inden udpumpningen.
• At varme brysttragten, inden den sættes på.
Effektiv udpumpning
• Ved at massere brystet under udpumpningen kan det lykkes at få mere mælk, plus at mælken strømmer bedre.
Optimering af mælkemængden
• Anvend et dobbelt pumpesæt.
• Pump først i de første 10 minutter, eller indtil mælken ikke strømmer mere, fra begge bryster samtidig (dobbelt pump-
ning). Skift derefter til enkelt pumpning. Udpump 5 minutter pr. bryst og masser samtidig brystet blidt.
da