Morso 2140 - Page 7

12 13
DK ENG
5. Normal påfyring bør ske, mens der endnu er gløder til-
bage. Fordel gløderne i bunden, dog est foran i ovnen.
6. Der lægges 2-3 stykker brænde à ca. 0,7 kg og ca. 30-
35 cm lange ind over gløderne i ét lag med en afstand på
ca. 1 cm mellem træstykkerne.
7. Når den sekundære lufttilførsel (greb under askehylden)
er åbnet på max. og dørene lukkes, vil den friske træ mæng-
de være antændt på et par minutter.
8. Herefter justeres den sekundære luftmængde ned til den
ønskede position, og den optimale forbrænding vil fortsætte
til grundglød.
Man skal sikre sig, at der altid er luft (ilt) nok til at op-
retholde klare og blivende ammer under og efter ned-
justering af forbrændingsluften.
Under den nominelle afprøvning lå påfyldnings-intervallet
på 60-70 minutter.
9. En ny portion træ kan påfyres på samme måde som an-
givet i pkt. 5 & 6.
Vigtigt!
Det er vigtigt, at den friske træmængde hurtigt be-
gynder at brænde. En hurtig antændelse af bræn-
det opnås ved at åbne forbrændingsluften på max.
eller ved at lade døren stå på klem for at tilføre den
mængde luft, der skal til for at antænde træet.
Hvis brændet derimod kun ulmer, giver det en kraftig
røgudvikling, som i værste fald kan forårsage en eks-
plosionsagtig antændelse af røggasserne med risiko
for såvel materielle skader som personskader.
Normalt skal ovndøren altid åbnes roligt de første 2-3 centimeter, og man skal vente til tryk-
ket er udlignet inden døren åbnes helt. På denne måde undgås eventuelle røggener specielt
i forbindelse med dårlige trækforhold.
Åbn aldrig ovndørene under voldsom fyring.
Når træet er brændt ud, er det omdannet til glødende trækul. Hvis der så forinden er dannet
et godt glødelag oven på et tilstrækkeligt lag aske, kan ovnen holde sig varm meget længe
ikke mindst i kraft af støbejernets gode egenskaber.
Natfyring frarådes på det kraftigste. Det sviner miljøet og giver en ringe udnyttelse
af brændet, da træets gasser med den lave temperatur ikke antændes. Istedet sæt-
ter det sig som sod (uforbrændte gasser) i skorstenen og i ovnen. Under ekstreme
forhold såsom dårligt skorstenstræk, stor mængde træ eller vådt træ kan en eks-
plosionsagtig antændelse i værste fald forekomme.
Ved fyring om sommeren, når behovet for varme er minimal, bliver forbrændingen
dårlig. Ovnen varmer for meget og man skruer ned for forbrændingen. Men husk
altid at sørge for at der er blivende ammer, så længe træet ikke er omdannet til
trækul. Ønsker De at fyre svagere gøres dette ved at påfylde mindre mængde træ.
Hvis man fyrer med vådt brænde, vil en stor del af brændets varmeenergi medgå
til at fortrænge vandet fra brændet, uden at afgive varme til ovnen. Denne ufuld-
stændige forbrænding medfører sodaejring i ovn, rør og skorsten.
Skulle der opstå skorstensbrand i.f.m. fejlbetjening af ovnen eller længere tids an-
vendelse af fugtigt brændsel, lukkes lufttilførslen helt, og brandvæsnet kontaktes.
Sammenligning træfyring og olie:
Træart (vandindhold på 20%) Antal rummeter pr. 1000 liter olie
Eg
Bøg
Ask
Ær
Birk
Elm
Rødgran
Ædelgran
7,0
7,0
7,2
7,5
8,0
8,9
10,4
10,9