57
•  Hvis du får brændstof eller olie på huden, skal 
du umiddelbart efter vaske det berørte område 
grundigt med vand og sæbe og skylle efter 
med rent vand.
•  Hvis du får brændstof eller olie i øjet, skal du 
omgående skylle øjet i rigeligt med rindende 
vand i adskillige minutter og rådføre dig med 
en læge.
•  Brændstof må kun transporteres og opbevares 
i godkendte beholdere. Da brændstof 
nedbrydes over tid, bør du aldrig købe mere 
brændstof, end du kan bruge inden for den 
kommende måned.
•  Opbevar brændstof og olie utilgængeligt 
for børn, køligt og på sikker afstand af 
antændingskilder.
•  For at reducere risikoen for brand skal 
motoren skal være kølet af, inden du påfylder 
brændstof. 
•  Fyld ikke maskinens brændstoftank helt 
op. Der skal være tilstrækkelig plads til, at 
brændstoffet kan udvide sig i varmere vejr.
•  Påfyld kun brændstof udendørs og på et fast, 
ikke-gennemtrængeligt underlag. Brug en tragt 
eller en beholder med en fleksibel hældetud for 
at undgå at spilde, når du påfylder brændstof.
•  Brændstof spildt på maskinen skal omgående 
tørres af. 
•  Brændstof spildt på jorden skal opsamles med 
kattegrus eller lignende sugende materiale, 
som efterfølgende skal indleveres på din lokale 
genbrugsstation.
•  Rester af brændstof og olie samt brugt 
motorolie, smørefedt og aftappet brændstof 
skal opsamles i en egnet beholder og 
indleveres på din lokale genbrugsstation.
•  Udtjente motor- og sliddele, filtre, klude og 
lignende, som er forurenet med brændstof 
eller olie, skal indleveres på din lokale 
genbrugsstation.
Særligt om vibration
•  Maskinen vibrerer, når motoren kører. Hvis 
du oplever gener såsom en snurrende eller 
sovende fornemmelse i fingrene, hvide eller 
kolde fingre, skal du omgående afbryde 
arbejdet med maskinen. 
•  Du kan afhjælpe generne ved at bære 
vibrationsdæmpende handsker og ved at 
tilrettelægge arbejdet og indlægge passende 
pauser i brugen af maskinen. Brug ikke 
maskinen i koldt vejr, da det øger risikoen for 
gener.
Særlige sikkerhedsanvisninger
•  Pladevibratoren er beregnet til vibrering og 
komprimering af løs jord, grus, stabilgrus 
og andet kornet materiale i forbindelse med 
anlæg af haver, terrasser, indkørsler og stier. 
Den er ikke beregnet til erhvervsmæssig brug. 
•  Før arbejdet skal større sten og andre 
fremmedlegemer fjernes fra arbejdsområdet. 
Sørg for at planere arbejdsområdet inden 
vibrering.
•  Pladevibratoren må ikke køre hen over kabler, 
ledninger eller andre forsyningslinjer, der kan 
tage skade.
•  For at opnå det bedste resultat skal jorden 
i arbejdsområdet skal være let fugtig. Fugt 
eventuelt arbejdsområdet med en haveslange 
med en bred stråle.  
Hvis jorden er for tør, kan der dannes meget 
støv, og jorden komprimeres ikke optimalt. Hvis 
jorden er for våd, kan der dannes vandfyldte 
lommer, så underlaget ikke bliver bæredygtigt, 
og hvis jorden er for smattet, vil motoren gå i 
stå.
•  Sørg altid for et godt fodfæste. Gå aldrig foran 
eller op på siden af pladevibratoren under 
arbejdet. Hvis du arbejder på en skråning, skal 
du stå højere end pladevibratoren, så den ikke 
ved et uheld kan vælte ned over dig.
•  Vær opmærksom på ikke at bruge 
D
K