da-30
6 BETJENINGSGREB
6.5 UDLØSNINGSVENTIL TIL
PARKERINGSBREMSE
Parkeringsbremsens udløsningsventil er placeret
under operatørens platform, tæt ved forakslen. Den
bruges til at udløse parkeringsbremsen, når motoren
ikke kører.
Parkeringsbremsen kan udløses ved at dreje
håndtaget D til højre (set fra maskinens forside) og
dreje klemhåndtaget med uret, indtil der mærkes
modstand.
6.6 TRANSPORTLÅSE (Valgfri)
Der er monteret transportlåse A for de forreste
klippeenheder.
ADVARSEL
Klippeenhedens transportlåse er en sekundær
sikkerhedsanordning.
Når maskinen transporteres, skal
klippeenhederne holdes i transportposition på
hydraulikken med transportlåsene aktiveret.
1. Parker maskinen plant.
2. Mens du sidder i køreposition og motoren
kører med driftshastighed, skal du hæve
klippeenhederne helt med løftejoysticket og
derefter sætte joysticket tilbage i neutral
position.
FLYT IKKE joysticket til sænkeposition.
3. Udkobl drevene, stands motoren, og sørg for,
at alle bevægelige dele står stille. Aktiver
bremserne, og fjern startnøglen.
4. Transportlåsene kan nu aktiveres eller
udløses.
Før transportlåsene udløses, er det vigtigt, at
alle klippeenheder er hævet helt.