da-51
9.1 TRAKTIONSPEDAL
Justering for at afhjælpe krybning af hjul
1. Løft og understøt både for- og baghjul.
2. Fjern kugleled A fra fodpedal C, således at
dæmper B kan sætte pedalen i neutral
position.
3. Start motoren, og bevæg pumpehåndtag D
manuelt, indtil hjulene holder op med at rotere.
4. Juster kugleled A, indtil hullerne i fodpedalen
og kugleleddet står ud for hinanden
5. Sæt kugleleddet fast på fodpedalen igen.
6. Træd fodpedalen i fremadrettet og
baglæns retning for at sikre, at hjulene ikke
kryber i neutral position.
9.2 JUSTERING AF VÆGTOVERFØRSEL
Vægtoverførslen kan justeres på løfteventilen. Der
er adgang til ventilen fra maskinens forende, og den
sidder under fodpladens højre side, når du står foran
maskinen (venstre side, når den ses fra
betjeningspositionen).
Sådan justerer du:
1. Løsn låsemøtrikken A, samtidig med at du
holder den gevindskårne aksel stille med
unbrakonøglen B.
2. Drej den gevindskårne aksel med uret i retning
D ved hjælp af unbrakonøglen B for at øge
vægten på kørselshjulene, når traktions-
kontakten bruges på betjeningspanelet.
Derved forbedres kørslen på skråninger. For
at reducere vægten på kørselshjulene når
traktionskontakten anvendes på betjenings-
panelet, skal den gevindskårne aksel drejes
mod uret i retning C. Derved øges klippeen-
hedens kørselsvægt, således at risikoen for,
at klippeenheden “hopper” under arbejde med
høj hastighed på ujævne overflader,
mindskes. Det anbefales, at unbrakonøglen
drejes 1/4 omgang ad gangen, og at
vægtoverførslen testes.
3. Tilspænd låsemøtrikken A, samtidig med
at du holder den gevindskårne aksel stille
med unbrakonøglen B.
ADVARSEL
Understøt løftet maskineri ordentligt med
donkraftstøtter.
JUSTERINGER 9