EasyManua.ls Logo

Mares Bluelink Pro - Page 30

Mares Bluelink Pro
40 pages
Print Icon
To Next Page IconTo Next Page
To Next Page IconTo Next Page
To Previous Page IconTo Previous Page
To Previous Page IconTo Previous Page
Loading...
30
Bluelink Pro er et Bluetooth Low Energy (BLE) interface, som gør det
muligt for en dykkercomputer at kommunikere med en smart-enhed via
en særlig app. Smart-enheden skal være kompatibel med Bluetooth Low
Energy 4.0.
Via app’en kan smart-enheden tilsluttes til dykkercomputeren og gøre
følgende:
- Aflæse information (såsom model og serienummer)
- Downloade logbog (download af data)
- Opgradere firmware (upload af data)
Bluelink Pro er kompatibel med:
Puck Pro +
• Smart
• Quad
Puck Pro (UDEN opgradering af firmware)
Fremtidige produkter fra Mares med samme type forbindelse
Bluelink Pro tilsluttes dykkercomputeren på samme måde som med en
almindelig kabelforbindelse. Se vejledning til denne fremgangsmåde i
dykkercomputerens brugsvejledning.
FUNKTIONSTILSTAND
Når Bluelink Pro ikke er i brug, forbliver den i strømsparetilstand for at
spare på batteriet. Denne tilstand kaldes DeepSleep.
Følg denne procedure for at oprette forbindelse til smart-enheden:
Sæt dykkercomputeren i tilstanden “PC Ready”. Se nærmere detaljer i
dykkercomputerens brugsvejledning.
Tilslut Bluelink Pro til dykkercomputeren (se illustration). Når der er
opnået forbindelse, vil LED’en på Bluelink Pro lyse blåt i 5 sekunder,
hvorefter den vil blinke i 55 sekunder.
I disse 55 sekunder er Bluelink Pro klar til at kommunikere med smart-
enheden.
Hvis der ikke foregår nogen kommunikation mellem Bluelink Pro
og smart-enheden i 55 sekunder, vil Bluelink Pro vende tilbage til
DeepSleep for at spare på batteriet, og LED’en slukkes. Derfter kan der
ikke opnås forbindelse, da Bluelink Pro er vendt tilbage til DeepSleep-
tilstanden. For at vække Bluelink Pro og forsøge at forbinde igen skal
Bluelink Pro afbrydes fra dykkercomputeren og tilsluttes igen. LED’en
vil lyse blåt i 5 sekunder, hvorefter den vil blinke i 55 sekunder.
Begynd kommunikationen ved at åbne app’en og starte forbindelsen (se
app’ens vejledning).
Når forbindelsen er etableret, vil LED’en lys grønt i stedet for blåt, og
enhederne er klar til at kommunikere.
Hvis der ikke udveksles nogen data inden for 60 sekunder, vil LED’en
begynde at blinke rødt for at advare om, at sessionen er ved at udløbe.
Hvis der stadig ikke udveksles data inden for de næste 30 sekunder,
afbrydes forbindelsen og Bluelink Pro vender tilbage til DeepSleep.
Mens LED’en lyser grønt eller rødt vil 60+30 sekunders nedtællingen
blive nulstillet, så snart der udveksles data.
Hvis forbindelsen afbrydes af app’en, fx hvis man lukker app’en på sin
enhed, vil Bluelink Pro vise et blinkende blåt lys i 60 sekunder og være
klar til at etablere en ny forbindelse i denne periode.
UDSKIFTNING AF BATTERI
Batteritype: Lithium Ion, 3V, type CR2450
Batteriets levetid afhænger af antallet af tilslutninger. Som tommel-
fingerregel vil batteriet holde ca. to år med ca. 200 tilslutninger om året.
Udskift batteriet ved at skrue låget på undersiden af. Skru de to skruer
ud og løft låget af for at komme til batteriet. Tag batteriet ud og sæt et nyt
batteri i. (Husk at vende batteriet korrekt med +-polen udad).
PRODUKTIDENTIFIKATION
Serienummer og MAC-adresse er noteret under batterilåget.
BORTSKAFFELSE AF PRODUKTET
Apparatet skal bortskaffes som elektronisk affald. Smid det ikke ud med
husholdningsaffaldet.
Det er også muligt at aflevere apparatet til sin lokale Mares-forhandler,
hvis man ønsker.
GARANTI
Mares produkter har to års garanti med følgende vilkår og forbehold:
Garantien kan ikke overføres og gælder kun for den oprindelige køber.
Mares produkter er garanteret fri for materiale- og fabrikationsfejl:
Dele, der efter teknisk inspektion viser sig at være defekte, bliver udskiftet
gratis.
Mares S.p.A. påtager sig intet ansvar for nogen form for ulykker, der sker
som resultat af ændring eller forkert brug af produkterne.
Produkter, der sendes retur til servicering eller reparation under garanti,
eller af nogen anden årsag, må kun sendes via forhandleren og skal
ledsages af en kvittering for købet.
Transportansvaret for produkterne ligger hos afsenderen.
FCC: FEDERAL COMMUNICATIONS COMMISSION-
OPLYSNINGER
Denne enhed overholder reglerne i artikel 15 i FCC-bestemmelserne.
Brugen er underlagt følgende to betingelser:
(1) Enheden må ikke forårsage skadelig interferens, og
(2) Enheden skal acceptere al modtaget interferens – herunder
interferens, der kan forårsage uønsket drift.
Indeholder FCC ID: 2AIKSBLNK
ADVARSEL FRA FCC
Ændringer eller modifikationer, som ikke er udtrykkeligt godkendt af
den ansvarlige for overensstemmelse kan annullere brugerens ret til at
betjene dette udstyr.
Dette udstyr er testet og fundet i overensstemmelse med begrænsningerne
for en Klasse B digital enhed i henhold til reglerne i artikel 15 i FCC-
bestemmelserne. Disse begrænsninger er fastlagt for at yde rimelig
beskyttelse mod skadelig interferens ved installation i en privat bolig. Dette
udstyr afgiver, benytter og kan udstråle radiofrekvensenergi, og hvis det
ikke installeres og anvendes i overensstemmelse med vejledningen, kan det
skabe skadelig interferens for radiokommunikation.
Der er dog ingen garanti for, at der ikke vil forekomme interferens i en
given installation. Hvis dette udstyr forårsager skadelig interferens for
radio- eller fjernsynsmodtagelse, hvilket kan konstateres ved at slukke
og tænde udstyret, anbefales det, at brugeren forsøger at korrigere for
interferensen ved en eller flere af følgende foranstaltninger:
(1) Drej eller flyt modtagerantennen.
(2) Øg afstanden mellem udstyret og modtageren.
(3) Tilslut udstyret til en stikkontakt på en anden kreds end den, som
modtageren er tilsluttet.
(4) Kontakt forhandleren eller en erfaren radio/TV-tekniker for at få
assistance.
EU
Denne enhed overholder de grundlæggende krav og andre relevante
bestemmelser i direktivet 1999/5/EC.
CANADA – INDUSTRY CANADA (IC)
Denne enhed overholder RSS-247
Indeholder IC:21499-BLNK
CAN ICES-3(B)/NMB-3(B)
ANDRE
Dette produkt anvender et modul, der har opnået certificering af
konstruktionstypen fra Japan Radio Act.
BLUELINK PRO BRUGSVEJLEDNING

Related product manuals