77
Dansk
Advarsel: Hvis du oplever hudirritation eller rødmen efter
behandling, skal du vente med at påføre noget på din hud, indtil
irritationen forsvinder. Hvis du oplever hudirritation efter påføring
af et produkt, skal du vaske det af med vand. Stop brug af
apparatet, og søg læge, hvis du stadig oplever hudreaktioner.
Almindelige hudreaktioner
Din hud kan vise en let rødmen, og/eller det stikker i huden, eller huden føles
varm. Denne reaktion forsvinder hurtigt.
Tør hud og kløe kan opstå på grund af kombinationen af barbering og
lysbehandling. Du kan afkøle området med en ispose eller en våd klud. Hvis
tørheden varer ved, kan du påføre en uparfumeret fugtighedscreme på det
behandlede område.
Sjældne bivirkninger:
-
Forbrændinger, kraftig rødmen (f.eks. omkring hårfollikler) og hævelse: Disse
reaktioner forekommer sjældent. De skyldes, at lyset er blevet anvendt ved en
lysintensitet, der er for høj til din hudfarve. Hvis disse reaktioner ikke
forsvinder inden for tre dage, anbefaler vi, at du søger læge. Vent med den
næste behandling, indtil huden er fuldstændig helet, og sørg for at bruge en
lavere lysintensitet.
-
Misfarvning af huden: Dette opstår meget sjældent. Misfarvning af huden
optræder som en mørkere plet (hyperpigmentering) eller en lysere plet
(hypopigmentering) end det omgivende område. Det skyldes, at du har
anvendt en lysintensitet, der er for høj til din hudfarve. Hvis misfarvningen
ikke forsvinder inden for to uger, anbefaler vi, at du søger læge. Undgå at
behandle misfarvede områder, indtil misfarvningen er forsvundet, og huden
har fået sin normale farve.
-
Hudinfektion er meget sjælden, men er en mulig risiko efter et (mikro)sår, en
forbrænding på huden, hudirritation osv.
-
Epidermal opvarmning (et skarpt defineret brunligt område, som ofte
forekommer med mørkere hudtoner og ikke ledsages af tør hud): denne
reaktion forekommer meget sjældent. I tilfælde af at denne reaktion ikke
forsvinder inden for 1 uge, anbefaler vi, at du kontakter din læge. Vent med
næste behandling, til huden er helet helt, og sørg for at bruge en lavere
lysintensitet.
-
Blæner (ligner små bobler på hudens overflade): Dette opstår meget
sjældent. Hvis reaktionen ikke forsvinder inden for én måned, eller der opstår
hudinfektion, anbefaler vi, at du søger læge. Vent med den næste
behandling, indtil huden er fuldstændig helet, og sørg for at bruge en lavere
lysintensitet.
-
Ardannelse: Er ofte en sekundær effekt af en forbrænding, og det kan tage
over en måned om at hele.
-
Folliculitis (hævelse omkring hårfolliklerne kombineret med pustuløs
formation): Denne reaktion er meget sjælden og skyldes, at der trænger
bakterier ind i den beskadigede hud. Hvis reaktionen optræder, anbefaler vi,
at du søger læge, da folliculitis muligvis kræver behandling med antibiotika.