EasyManua.ls Logo

FHC microTargeting 22335Z - Page 32

Default Icon
70 pages
Print Icon
To Next Page IconTo Next Page
To Next Page IconTo Next Page
To Previous Page IconTo Previous Page
To Previous Page IconTo Previous Page
Loading...
L011-51-02 (Rev. B0, 2020-07-28)
32
Dansk
Vi anbefaler desuden brug af en isoleret stimulator, der er forsynet med en advarselsindikator for
overensstemmelsesgrænsen.
microTargeting™-elektroder er installeret rigtigt og kan fungere korrekt og sikkert, hvis
anvisningerne følges.
Elektrodeafledningskabler skal kunne passe til mikroelektroders hanstikben med en diameter på 0,8 ±0,04
mm.
microTargeting™-stikben har en diameter på 0,8 mm ±0,04 mm og en sammenpasningslængde på 4 mm
±1 mm.
ADVARSLER
Kun på recept: Forsigtig - I henhold til amerikansk lov må denne anordning kun forhandles eller
ordineres af en læge.
Patienter med en intrakranialt indsat microTargeting™-elektrode må ikke udsættes for de
elektromagnetiske felter, der dannes ved MR-scanning (Magnetic Resonance Imaging). Brug af
intraoperativ MR kan medføre opvarmning eller uønsket flytning af microTargeting™-elektroden eller
inducerede spændinger i den.
I tilfælde af at en patient skal udsættes for defibrillation via elektrisk stød, skal microTargeting™
-elektroden trækkes tilbage forud for defibrillationen.
Ved brug af differentialelektroder til makrostimulation kan for store stimulus-strømme resultere i
vævsskader. Derfor må stimulus-amplituden aldrig overstige de anbefalede retningslinjer, der er
angivet af producenten af stimulusgeneratoren. Afbalancerede tofasede firkantimpulser med
følgende parametre anbefales:
Frekvens ≤ 300 Hz
Impulsvarighed 100-200 µs
Impulsstrengvarighed ≤ 5 sek.
Strømamplitude ≤ 10 mA
Ved brug af differentialelektroder til makrostimulation SKAL stimulatorens referencepunkt være isoleret fra
jorden og/eller patientens berøringspunkt med jorden. Ellers kan der opstå utilsigtede strømstier.
For at undgå risiko for elektrisk stød må du IKKE koble microTargeting™-elektroder til nogen
netspændingskilde eller nogen ukendt strømkilde.
microTargeting™-elektroderne skal behandles yderst forsigtigt og omhyggeligt. Spidserne er meget små
og fine.
Elektroden må ikke trækkes mere end 3 cm tilbage ind i makrorøret. Ellers kan spidsen blive
beskadiget.
Genbrug af medicinsk engangsudstyr kan føre til alvorlige patientskader.
Mikroelektroderegistrering (MER) involverer brugen af sterile metalsonder, som indføres i hjernen
under kirurgi. Denne brug kan forårsage en blødningskomplikation med en kendt effektrate på 1-2 %.
Produkterne, der er angivet i denne brugsanvisning, skal anvendes af uddannet personale.
Ukorrekte kabelforbindelser kan medføre fejlagtige resultater, herunder utilsigtet stimulation gennem
metalkontakterne i hjernen.
Brugsanvisning
1. Det skal hele tiden omhyggeligt sikres, at spidsen på microTargeting™-elektroden ikke bliver beskadiget.
Før du tager microTargeting™-elektroden ud af emballagen, skal du trække den sortmarkerede
split ud øverst på elektroden for at trække mikroelektrodespidsen ca. 1 cm tilbage inden i
makrorøret. Derved forhindres spidsen i at blive beskadiget.
2. Indfør microTargeting™-elektroden i indføringsrøret med tilbagetrukket spids. Når elektroden er ca. 3
cm over elektrodebæreren, skal du trykke mikroelektroden ned til stoppet ved hjælp af det sorte ben,
så mikroelektrodespidsen stikker ud af makrorøret. Sænk elektroden til den tilsigtede dybde. Det er ikke
muligt at opnå en nøjagtig placering, hvis man ikke benytter et passende stereotaktisk indføringsrør og et
drevsystem med præcise bevægelser (det stereotaktiske indføringsrør og drevsystemet medfølger ikke).
3. Fastgør patientafledningerne.
4. Fremfør om nødvendigt elektroden, indtil mikroelektrodespidsen kommer ud af indføringsrøret.
5. Mål elektrodeimpedansen for at verificere mikroelektrodespidsens integritet og korrekt tilslutning af
patientafledningerne. Bemærk: den impedans, der måles in vivo, skal være lavere end den specificerede
impedans for den nominelle spids. Indstil brugen af microTargeting-elektroden, hvis impedansresultatet
er højere eller lavere, end hvad der er acceptabelt.
6. Fremfør microTargeting™-elektroden langs det planlagte spor. Monitorer den neurale aktivitet, der mødes,
for at bestemme måldybden. Indstil optagelsesparametrene og foretag støjreduktionsprocedurer for at
maksimere optagelseskvaliteten.
7. For at makrostimulere fra elektrodens makrokontakt sluttes stimulatorens udgang til elektrodesplittens
grå/røde side. Stimulatorens almindelige udgang kan sluttes til indføringsrøret eller et andet
passende patientreferencepunkt. Slut IKKE stimulatoren til elektrodens sorte mikrokontakt. Indstil
stimulusparametrene i henhold til anbefalingerne i afsnittet ADVARSLER i denne brochure. Fortsæt
IKKE med at anvende mikroelektroden, hvis advarselsindikatoren for overensstemmelsesgrænsen i
mikroelektrodestimulussystemet udløses.
8. Der kan angives flere spor, hvis der ikke findes et velegnet målsted. Træk elektroden tilbage ved først at
afbryde patientafledningerne, derpå trække mikroelektrodespidsen tilbage op i makrorøret og derefter
trække hele microTargeting™-elektroden tilbage fra indføringsrøret.
9. Efter brugen skal microTargeting™-elektroderne bortskaffes i en godkendt affaldsbeholder til skarpe
genstande i overensstemmelse med hospitalets protokol.

Related product manuals