0478-131-9959-A
357
dansk 
25 Sikkerhedstekniske henvisninger vedrørende plæneklipperen
c)Foretag inden brug en visuel kontrol for slitage og 
beskadigelse af knivene, fastspændingsboltene og den 
samlede klippeanordning. For at undgå ubalance må 
slidte eller beskadigede knive og fastgørelsesbolte kun 
udskiftes i sæt. Slidte eller beskadigede henvisningsskilte 
skal udskiftes.
25.4 Brug
a)Slå kun græsset i dagslys eller med god kunstig 
belysning.
b)Undgå om muligt at anvende maskinen, hvis græsset er 
fugtigt.
c)Sørg altid for at stå godt fast på skråninger.
d)Kør kun maskinen i skridttempo.
e)Slå altid græsset på tværs af skråningen, aldrig op- eller 
nedad.
f) Vær ekstra forsigtig, når køreretningen på skråningen 
ændres.
g)Undlad at slå græsset på meget stejle skråninger.
h)Vær ekstra forsigtig, når du vender plæneklipperen om 
eller trækker den hen mod dig selv.
i) Stands skærekniven eller skæreknivene, når 
plæneklipperen skal vippes op i forbindelse med transport 
over andet end græs, og når plæneklipperen bevæges 
hen til eller væk fra det område, hvor græsset skal slås.
j) Brug aldrig plæneklipperen med beskadigede 
beskyttelsesanordninger eller beskyttelsesgitre eller uden 
påmonterede beskyttelsesanordninger, f.eks. prelplader 
og/eller græsopsamlingsanordninger.
k)Start eller brug startknappen forsigtigt og i 
overensstemmelse med producentens anvisninger. Sørg 
for rigelig afstand mellem fødderne og kniven/knivene.
l) Når motoren startes, må plæneklipperen ikke vippes, 
medmindre den skal løftes op. I så fald må den kun vippes 
så meget som højst nødvendigt, og det er kun den side, 
der vender væk fra brugeren, der må løftes op.
m)Start ikke motoren, når du står foran udkastningskanalen.
n)Hænder og fødder skal holdes væk fra roterende dele. Stå 
aldrig i nærheden af udkastningsåbningen.
o)Undlad at løfte eller bære en plæneklipper med igangsat 
motor.
p)Sluk for motoren, træk startnøglen ud. Sørg for at sikre 
dig, at alle dele, der er i bevægelse, er standset helt:
– når du forlader plæneklipperen,
– før du løsner blokeringer eller fjerner tilstoppelser i 
udkastningskanalen,
– før plæneklipperen kontrolleres eller rengøres, eller før 
der udføres arbejde på den,
– hvis den har ramt et fremmedlegeme. Led efter skader 
på plæneklipperen, og foretag de nødvendige 
reparationer, før du starter og arbejder med 
plæneklipperen igen.
Hvis plæneklipperen begynder at vibrere usædvanlig 
voldsomt, skal dette kontrolleres med det samme.
– Tjek for beskadigelser
– Foretag de nødvendige reparationer af beskadigede 
dele
– Sørg for, at alle møtrikker, bolte og skruer er strammet 
godt.
25.5 Vedligeholdelse og opbevaring
a)Sørg for, at alle møtrikker, bolte og skruer er fastspændte, 
og at maskinen er i en sikker arbejdstilstand.
b)Kontrollér regelmæssigt, om 
græsopsamlingsanordningen er slidt, beskadiget eller 
ikke længere fungerer.
c)Udskift af sikkerhedsårsager slidte eller beskadigede 
dele.
d)Sørg ved maskiner med flere knive for, at bevægelsen af 
en af knivene kan igangsætte de andre knives bevægelse.
e)Sørg for, at der ikke kommer fingre i klemme mellem 
knivene, der er i bevægelse, og de stillestående dele på 
maskinen, ved indstilling af maskinen.
f) Lad motoren køle af, før maskinen stilles væk.