VEDLIGEHOLDELSE
Danish – 77
1155356-38 Rev.2 2014-12-02
Opspænding af returfjeder
• Løft startsnoren op i udtaget på snorehjulet, og drej 
snorehjulet ca. 2 omgange med uret.
Bemærk! Kontrollér, at snorehjulet kan drejes 
yderligere mindst 1/2 omgang, når startsnoren er helt 
trukket ud. 
(104)
Træk snoren ud med håndtaget. Flyt tommelfingeren, og 
slip snoren. Se billedet nedenfor. 
(105)
Udskiftning af retur- og medbringerfjeder
Returfjeder (A)
• Løft snorehjulet op. Se anvisningerne i afsnittet 
Udskiftning af knækket eller slidt startsnor. Husk, at 
returfjederen ligger forspændt i starterhuset.
• Demontér kassetten med returfjederen fra starteren.
• Smør returfjederen med tynd olie. Montér kassetten 
med returfjederen i starteren. Montér snorehjulet, og 
forspænd returfjederen.
Medbringerfjeder (B)
• Løsn skruen i midten af snorehjulet, og løft 
medbringerhjulet og medbringerfjederen ud.
• Udskift medbringerfjederen, og monter 
medbringerhjulet oven på fjederen. 
(106)
Montering af startaggregat
• Montér startaggregatet ved først at trække 
startsnoren ud og derefter lægge startaggregatet på 
plads mod krumtaphuset. Slip derefter langsomt 
startsnoren ind, så starthagerne griber fat i 
snorehjulet.
• Montér og spænd skruerne, som holder 
startaggregatet.
Luftfilter
Luftfilteret skal rengøres regelmæssigt for støv og snavs 
for at undgå:
• Karburatorforstyrrelser
• Startproblemer
• Dårlig effekt
• Unødvendig slitage på motorens dele.
• Unormalt højt brændstofforbrug.
• Luftfilteret afmonteres, når cylinderdækslet er løftet 
væk. Ved montering skal du sørge for, at luftfilteret 
kommer til at slutte helt tæt mod filterholderen. Ryst 
eller børst filteret rent. 
(107)
En mere omhyggelig rengøring opnås ved at vaske 
luftfilteret i sæbevand.
Et længe brugt luftfilter kan aldrig blive helt rent. Derfor 
skal filteret regelmæssigt udskiftes med et nyt. 
Et 
beskadiget luftfilter skal altid udskiftes.
En JONSERED motorsav kan forsynes med forskellige 
typer luftfilter afhængigt af arbejdsmiljø, vejrforhold, årstid 
etc. Spørg din forhandler til råds.
Tændrør
Tændrørets tilstand påvirkes af:
• En forkert indstillet karburator.
• En forkert olieblanding i brændstoffet (for meget eller 
forkert olie).
• Et snavset luftfilter.
Disse faktorer forårsager belægninger på tændrørets 
elektroder og kan forårsage driftsforstyrrelser og 
startproblemer.
Hvis maskinens effekt er for lav, hvis den er svær at starte, 
eller hvis tomgangen er urolig, skal du altid først 
kontrollere tændrøret, inden der gøres noget andet. Hvis 
tændrøret er tilstoppet, skal det renses, og samtidig skal 
det kontrolleres, at elektrodeafstanden er 0,5 mm. 
Tændrøret bør udskiftes efter ca. en måneds drift, eller 
hvis det er nødvendigt, endnu tidligere. 
(108)
Bemærk! Brug altid anbefalet tændrørstype! Forkert 
tændrør kan ødelægge stempel/cylinder. Kontrollér, at 
tændrøret har såkaldt radiostøjdæmpning.
Smøring af nålelejer
Koblingstromlen er forsynet med et nåleleje ved den 
udgående aksel. Dette nåleleje skal smøres 
regelmæssigt.
Ved smøring skal du afmontere koblingskappen ved at 
løsne de to sværdmøtrikker. Placér saven liggende på 
siden med koblingstromlen opad.
Smøringen foretages ved at komme nogle dråber 
motorolie ind i midten af koblingstromlen, samtidig med at 
tromlen drejes. 
(109)
Kølesystem
For at holde en så lav driftstemperatur som muligt er 
maskinen udstyret med et kølesystem.
Kølesystemet består af:
1 Luftindtag i startaggregat.
2 Luftledeskinne.
3 Ventilatorflanger på svinghjulet.
4 Køleribber på cylinderen.
5 Cylinderdæksel (leder køleluften mod cylinderen). 
(110)