75
DANISH
SIKKERHEDSOPLYSNINGER
Du bedes læse, forstå og overholde alle sikkerhedsoplysninger i denne vejledning før brug af dette
sprøjtepistolkit. Gem denne vejledning til fremtidig reference.
Tilsigtet anvendelse:
Dette sprøjtepistolkit er beregnet som middel til at påføre flydende coatinger via en sprøjteproces.
Dette sprøjtepistolkit bruges i automobilbranchen, industrien og til finish-opgaver. Det forventes, at alle
brugere er fuldt oplært i sikker betjening af dette sprøjtepistolkit. Anvendelse til ethvert andet formål
er ikke godkendt af 3M og kan føre til usikre forhold. Kun til erhvervs- og arbejdsmæssig brug. Ikke til
forbrugersalg eller -brug.
Forklaring af konsekvenser af signalord
ADVARSEL:
Angiver en potentielt farlig situation, som kan resultere i død eller alvorlig
personskade, hvis den ikke undgås
FORSIGTIG:
Angiver en potentielt farlig situation, som kan resultere i mindre eller moderat
personskade og/eller materiel skade, hvis den ikke undgås.
MEDDELELSE:
Angiver en farlig situation, som kan resultere i kun materiel skade, hvis den ikke
undgås.
ADVARSEL
• Sådan reduceres risici i forbindelse med eksponering for kemikalier, farligt tryk, brand/eksplosion
eller miljøforurening:
- Du skal læse, forstå og følge alle sikkerhedserklæringer i de relevante brugervejledninger til udstyret
for at undgå mulige sikkerhedsfarer.
- Sørg for at sætte dig ind i betjeningsanordninger, funktionalitet og korrekt anvendelse af udstyret.
- Må kun anvendes i et velventileret område.
- Udfør aldrig ikke-godkendte ændringer eller vedligeholdelse af dette produkt.
- Overhold altid de lokale, statslige og nationale love og bestemmelser vedrørende ventilation,
brandbeskyttelse, betjening, vedligeholdelse og husholdning. Se de relevante sikkerhedsdatablade
og mærkater på materialebeholdere vedrørende hvert materiale, der sprøjtes med i arbejdsområdet.
• Sådan reduceres risici i forbindelse med brand og eksplosion:
- Sørg for, at VOC-koncentrationen holdes under antændelsesgrænsen i henhold til hvert
sikkerhedsdatablad for flydende coating-materiale.
- Alle antændingskilder, f.eks. rygning eller elektrisk udstyr, skal holdes uden for sprøjteområdet.
- Opbevar altid en let tilgængelig godkendt ildslukker eller andet godkendt brandbekæmpelsesudstyr i
eller i nærheden af sprøjteområdet.
- Ved betjening af dette udstyr må der kun anvendes luftslanger, som er ubeskadigede og tilstrækkeligt
modstandsdygtige over for opløsningsmidler, og som har en passende statisk ledende trykkapacitet.
- Brugerne forventes at overholde de lokale bestemmelser for arbejde i eksplosive miljøer og
eventuelle krav til det materiale, der skal sprøjtes (se materialesikkerhedsdatabladene) og at benytte
passende personlige værnemidler for begge dele. [Bemærk: Dette kan omfatte jording med sko,
hælstropper og statisk ledende (eller statisk spredende) handsker].
• Sådan reduceres risici i forbindelse med eksponering for kemikalier, farligt tryk og slag:
- Sprøjtepistolen må ikke vedligeholdes eller serviceres på andre måder end som anført i
brugervejledningen.
- Hvis befæstelseselementer blev fjernet på grund af hardwarevedligeholdelse eller tilbehør, skal alle
påsættes igen og spændes før drift.
• Sådan reduceres risici i forbindelse med eksponering for kemikalier og farligt tryk:
- Børn skal holdes under opsyn, hvis de befinder sig i nærheden under anvendelse af dette produkt.
- Ret aldrig en sprøjtepistol mod en anden person, og anbring aldrig nogen del af kroppen foran
sprøjtepistolen.
- Før brug skal sprøjteudstyret kontrolleres for skader og korrekt funktion. Reparer/udskift slidte,
beskadigede eller fejlfungerende komponenter med komponenter godkendt af 3M.
- Sørg for, at det udstyr, du benytter med dette produkt, er egnet til anvendelsen.
• Sådan reduceres risici i forbindelse med brug og eksponering for kemikalier:
- Betjen ikke sprøjtepistolsystemet uden et korrekt fungerende indgangsmanometer. Se
trykanbefalingerne i brugervejledningen for hvert af sprøjtepistolens sprøjtehoveder.
- Sørg for, at luft- og væskeindgangstrykket og alle applikatorsystemets regulatorer er korrekt
justeret i henhold til anbefalingerne for materialet før hver brug. Arbejdstrykket i henhold
til brugervejledningen må ikke overskrides.
- Følg altid de påkrævede procedurer for udløsning af luft- og væsketrykket fra sprøjteudstyret.