Kalibrering | da
Brugsanvisning | Dräger Polytron
®
6100 EC WL, Dräger Polytron
®
Repeater ISA 17
Specialtilstande vises i PolySoft.
9.2 Afslutning af specialtilstande
1. Find årsagen:
a. Kontroller måleværdistatus (PV_STATUS).
b. Kontroller apparatstatus (DIAG_STATUS).
c. Udlæs apparattilstanden vha. PolySoft.
2. Begynd afhjælpning af fejl (se "Afhjælpning af fejl", side 18), eller følg
anvisningerne i PolySoft.
Fejl og advarsler er ikke-låsende. Når fejl- eller advarselsbetingelsen
ophører, overføres den pågældende specialtilstand heller ikke længere.
10 Kalibrering
Ved en kalibrering indstilles sensorens målenøjagtighed med en kendt
koncentration af testgas. Først kalibreres nulpunktet og derefter sensorens
følsomhed. Kalibreringsintervallets længde afhænger af de pågældende
regionale normative krav.
Følsomheden må aldrig indstilles først, inden nulpunktet indstilles, da korrekt
drift ellers ikke kan garanteres. Hvis indstillingerne foretages i forkert
rækkefølge, vil kalibreringen være ukorrekt.
ADVARSEL
Fejlagtig kalibrering!
Forkert kalibrering kan resultere i upræcise måleværdier.
Efter en udskiftning af sensoren skal alle indstillinger og parametre
kontrolleres.
Kontroller en ny installeret sensor med målgas for at sikre korrekt drift.
10.1 Testgasser
Oplysninger om testgas findes i de tilhørende datablade til sensoren.
Nulgas
Nulgas er en testgas til kalibrering af nulværdien. Nulgassen består
almindeligvis af syntetisk luft eller den omgivende luft.
Den omgivende luft kan benyttes som nulgas, hvis den ikke indeholder spor af
– målgas eller
– gasser, som sensoren har krydsfølsomhed over for (se oplysninger i
sensorens datablad).
For O
2-sensorer benyttes nitrogen (N2).
Målgas
Målgas er en testgas, der benyttes til at kalibrere sensorens følsomhed under
en følsomhedskalibrering.
10.2 Forberedelse af testgastilførsel
Forudsætning:
– Sensorens opstartsfase er færdig (se "Ibrugtagning", side 16).
– Dato og klokkeslæt er indstillet korrekt (kontrol vha. PolySoft).
ADVARSEL
Sundhedsfare som følge af testgas
Indånding af testgas kan være farligt for helbredet eller medføre dødsfald.
Undlad at indånde testgas.
Vær opmærksom på fare- og sikkerhedsadvarsler vedrørende testgassen
(se databladet og anvisningerne på kalibreringsudstyret).
FORSIGTIG
Udløsning af alarmer som følge af testgas
Den anvendte testgas kan udløse alarm.
Sørg for, at der ikke længere bruges testgas, når kalibreringen er
gennemført.
Arbejdsudstyr:
– Testgasflaske med reduktionsventil, ved korrosive gasser med
reduktionsventil af rustfrit stål
– Kalibreringsadapter med slangestudser (bestillingsnr. 68 10 536)