0478 111 9937 B - DA
252
Udstødningsgasser:
Maskinen afgiver giftige 
udstødningsgasser, når 
forbrændingsmotoren kører. 
Disse gasser indeholder giftig 
kulilte, en farve- og lugtfri gas, samt andre 
skadelige stoffer. Forbrændingsmotoren 
må aldrig tages i brug i lukkede eller dårligt 
udluftede rum.
Start:
Start maskinen forsigtigt iht. anvisningerne 
i kapitlet "Tag maskinen i brug" (Ö 10.). 
Når der startes iht. anvisningerne, 
mindskes risikoen for kvæstelser.
Risiko for kvæstelser!
Når startkablet kører tilbage hurtigt, kan 
hånden og armen blive trukket i retning af 
forbrændingsmotoren hurtigere, end 
startkablet kan slippes Dette tilbageslag 
kan medføre knoglebrud, knusninger og 
forstuvninger.
Sørg for, at der er rigelig afstand mellem 
fødder og klippeværktøj, når der startes.
Kontrollér først og fremmest funktionen 
kniv-bremse-kobling før påbegyndelse af 
arbejdet. (Ö 8.)
Maskinen må ikke vippes, når den startes.
Frakobl kniven før start. Bøjlen til 
fremdriften må ikke trykkes ind ved 
opstart.
Start ikke forbrændingsmotoren, hvis 
udkastningskanalen ikke er dækket af 
udkastningsspjældet eller 
græsopsamlingskurven.
Arbejde på skråninger:
Bearbejd altid skråningerne på tværs og 
aldrig på langs.
Mister brugeren kontrollen over maskinen 
ved en græsslåning på langs, kan 
brugeren blive kørt over af maskinen.
Vær ekstra forsigtig, når køreretningen på 
skråningen ændres.
Sørg altid for et godt fæste på skråninger, 
og undgå at arbejde på meget stejle 
skråninger.
Af sikkerhedsmæssige årsager må 
maskinen ikke anvendes på skråninger på 
over 25° (46,6 %). Risiko for kvæstelser!
En hældning på 25° svarer til en lodret 
stigning på 46,6 cm over en vandret 
længde på 100 cm.
For at sikre tilstrækkelig smøring af 
forbrændingsmotoren skal anvisningerne i 
den medfølgende betjeningsvejledning til 
forbrændingsmotoren også følges, når 
maskinen anvendes på skråninger.
Anvendelse:
Forsøg ikke at inspicere kniven, 
mens plæneklipperen kører. 
Lad være med at åbne 
udkastningsspjældet og/eller tage 
græsopsamlingskurven af, så længe 
klippekniven drejer rundt. Den roterende 
kniv kan medføre kvæstelser.
Kør kun med maskinen i gangtempo, og 
løb aldrig med maskinen under arbejdet. 
Ved at køre hurtigt øges risikoen for at 
komme til skade ved at snuble, skride ud 
osv.
Vær ekstra forsigtig, når du vender 
maskinen om eller trækker den hen mod 
dig selv.
Risiko for at snuble!
Anvend maskinen særligt forsigtigt, når du 
arbejder i nærheden af skråninger, 
terrænkanter, lossepladser, grøfter, diger 
og dæmninger. Sørg især for at holde 
rigelig afstand til sådanne farlige steder.
Kør rundt om ting, der er skjult i græssets 
vækstlag (vandingssystemer, pæle, 
vandventiler, fundamenter, elektriske 
ledninger etc.). Kør aldrig over sådanne 
objekter.
Vær opmærksom på 
klippeværktøjets efterløb, som 
varer i nogle sekunder.
Sluk for forbrændingsmotoren, 
lad arbejdsværktøjet standse, 
og træk tændrørshætten ud,
– før maskinen forlades, eller hvis den 
står uden opsyn,
– før der fyldes benzin på. Maskinen må 
kun tankes op, når 
forbrændingsmotoren er kold.
Brandfare!
– før du fjerner blokeringer i 
udkastningskanalen,
Livsfare – forgiftningsfare!
Stop arbejdet med det samme ved 
kvalme, hovedpine, 
synsforstyrrelser (f.eks. mindre 
synsfelt), høreproblemer, 
svimmelanfald, svigtende 
koncentrationsevne. Disse 
symptomer kan bl.a. være 
forårsaget af for høje 
koncentrationer af udstødningsgas.
Risiko for kvæstelser!
Hold eller før aldrig hænder og 
fødder mod, over eller under de 
roterende dele.