0478 111 9953 B - DA
314
Selvom du betjener denne maskine efter 
forskrifterne, er der altid restrisici.
Giv eller udlån kun maskinen samt 
påbygningsmaskinerne til personer, der er 
instruerede heri, eller som er fortrolige 
med betjeningen af den. 
Betjeningsvejledningen er en del af 
maskinen og skal altid følge med.
Maskinen må kun anvendes af personer, 
der er udhvilede og i god fysisk og psykisk 
stand. Er du ikke helt rask, bør du spørge 
din læge, om du må arbejde med 
maskinen. Undlad at arbejde med 
maskinen efter indtagelse af alkohol, 
narkotika eller medicin, der nedsætter 
reaktionsevnen.
Kontrollér, at brugeren fysisk, sensorisk og 
mentalt er i stand til at betjene maskinen 
og arbejde med den. Hvis brugerens 
fysiske, sensoriske eller mentale evner er 
nedsatte, må brugeren kun arbejde med 
plæneklipperen under opsyn eller efter 
anvisninger fra en ansvarlig person.
Kontrollér, at brugeren er myndig eller er 
under uddannelse i henhold til de 
nationale regler og under opsyn.
OBS – risiko for ulykker!
Plæneklipperen er kun dimensioneret til 
græsslåning. Den må ikke anvendes til 
andre formål, da det kan være farligt eller 
medføre skader på maskinen.
Plæneklipperen må pga. risiko for 
personskader ikke anvendes til følgende 
arbejder (ikke komplet opstilling):
– Trimning af buske, hække eller 
lignende
– Skæring af slyngplanter,
– Plænepleje på tage og altankasser
– Granulering og findeling af grene og 
hækkeklip,
– Rensning af fortove (sugning, 
blæsning),
– Udjævning af jordbunker som f.eks. 
muldvarpeskud.
– Transport af afskåret græs, undtagen i 
den dertil indrettede 
græsopsamlingskurv.
Af hensyn til sikkerheden bortfalder denne 
garanti ved enhver ændring på maskinen, 
undtagen ved en faglig korrekt montering 
af tilbehør, som er godkendt af STIHL. Du 
kan få mere at vide om godkendt tilbehør 
hos din STIHL-forhandler.
Det er ikke tilladt at foretage ændringer på 
maskinen, som ændrer 
forbrændingsmotorens eller el-motorens 
effekt eller omdrejningstal.
Der må ikke transporteres ting, dyr eller 
personer med maskinen.
Vær specielt forsigtigt ved anvendelse i 
offentlige anlæg, parkanlæg, på 
sportspladser, ved veje samt i land- og 
skovbrug.
OBS! Vibrationer udgør en 
sundhedsfare! For stor 
belastning pga. vibrationer kan 
medføre kredsløbs- eller 
nerveskader, især hos mennesker med 
kredsløbsproblemer. Opsøg straks læge, 
hvis der opstår symptomer, som kan være 
udløst af vibrationsbelastninger.
Sådanne symptomer, der primært opstår i 
fingrene, hænderne eller i håndleddene, er 
f.eks. (ikke komplet opstilling):
– Følelsesløshed
– Smerter
– Muskelsvaghed
– Misfarvninger af huden
– Ubehagelig kriblen
Hold styrehåndtaget fast, men ikke 
krampagtigt, med begge hænder på de 
beregnede stedet på håndtaget under 
kørslen.
Planlæg arbejdstiderne således, at større 
belastninger i længere tid undgås.
Slip altid kun maskinen, når den står på en 
plan flade og ikke af sig selv kan rulle væk.
5.2 Optankning – omgang med benzin
Opbevar kun benzin i de dertil beregnede 
og testede beholdere (dunke). 
Lukkedækslerne på tankbeholderne skal 
altid skrues ordentligt på og spændes godt 
til. Defekte dæksler skal udskiftes af 
hensyn til sikkerheden.
Anvend ikke vandflasker eller lignende til 
bortskaffelse eller opbevaring af 
forbrugsstoffer såsom f.eks. benzin. Det 
kan ske, at personer, især børn, drikker 
heraf.
Hold benzin væk fra gnister, 
åben ild, gløder, varme kilder og 
andre antændelseskilder. 
Rygning forbudt!
Tank kun op udendørs, og ryg ikke under 
påfyldningen.
Stop forbrændingsmotoren, og lad den 
køle af før tankningen.
Livsfare på grund af kvælning!
Børn, der leger med 
emballagematerialet, risikerer at 
blive kvalt i det. 
Emballagemateriale SKAL holdes 
væk fra børn.
Livsfare!
Benzin er giftig og meget 
letantændelig.