39
4888F-eIFU-0916
• Hvis du bruger pulsoximetri under helkropsbestråling, skal du sørge for at holde sensoren ude af strålingsfeltet. Hvis
sensoren udsættes for stråling, kan målingen blive unøjagtig eller mangle i den periode, hvor den aktive stråling
forekommer.
• Hvis du bruger pulsoximetri under helkropsbestråling, skal du sørge for at holde sensoren ude af strålingsfeltet. Hvis
sensoren udsættes for stråling, kan målingen blive unøjagtig, eller instrumentet kan aflæse en nulmåling i den periode,
hvor den aktive stråling forekommer.
• Brug ikke sensoren under MR-scanning eller i et MR-scanningsmiljø, da det kan medføre fysisk skade.
• Kraftig belysning, f.eks. kirurgiske lamper (specielt med en xenonlyskilde), bilirubinlamper, lysstofrør, infrarøde varmelamper
og direkte sollys kan få sensoren til at fungere forkert.
• Sørg for, at sensoren er sat korrekt på, og dæk om nødvendigt sensorstedet med ugennemsigtigt materiale for at undgå
påvirkning fra den omgivende belysning. Hvis disse forholdsregler ikke iagttages under forhold med stærkt lys, kan det
medføre unøjagtige måleresultater.
• Unøjagtige målinger kan være forårsaget af elektromagnetisk interferens.
• Unormale fingre, farvestoffer, som f.eks. indocyaningrønt eller methylblåt, eller eksternt påført farve og stoffer, som f.eks.
neglelak, kunstige negle, glimmer osv., kan medføre unøjagtige eller ingen målinger.
• Høje niveauer af COHb eller MetHb kan forekomme med et tilsyneladende normalt SpO2. Ved mistanke om forhøjede
niveauer af COHb eller MetHb bør der udføres en laboratorieanalyse (CO-pulsoximetri) af en blodprøve.
• Forhøjede niveauer af carboxyhæmoglobin (COHb) kan medføre unøjagtige SpO2-målinger.
• Forhøjede niveauer af methæmoglobin (MetHb) kan give unøjagtige SpO2-målinger.
• Forhøjede niveauer af total bilirubin kan føre til unøjagtige SpO2-målinger.
• Unøjagtige SpO2-målinger kan være forårsaget af alvorlig anæmi, meget lav arteriel perfusion eller ekstrem
bevægelsesartefakt.
• Hæmoglobinopatier og -syntesedefekter, som f.eks. talassemi, Hb s, Hb c, seglcellesygdom osv., kan forårsage unøjagtige
SpO2-målinger.
• Unøjagtige SpO2-målinger kan være forårsaget af vasopastisk sygdom, som f.eks. Raynauds sygdom, og perifer vaskulær
sygdom.
• Unøjagtige SpO2-målinger kan være forårsaget af forhøjede niveauer af dyshæmoglobin, hypokapni eller hyperkapniske
forhold og alvorlig vasokonstriktion eller hypotermi.
• SpO2-målinger kan påvirkes under forhold med meget lav perfusion på det overvågede sted.
• Målinger med en indikator for lav signaltillid er muligvis ikke nøjagtige.
• Sensoren må ikke modificeres eller ændres på nogen måde. Ændring eller modifikation kan påvirke sensorens ydeevne
og/eller nøjagtighed.
• Rengør sensorerne, før de bruges på flere patienter.
• Sensoren må ikke lægges i blød eller nedsænkes i væske, da det kan beskadige sensoren.
• Forsøg ikke at sterilisere ved hjælp af bestråling, damp, autoklavering eller ætylenoxid, da det vil beskadige sensoren.
• Forsøg ikke at genbehandle, omarbejde eller genbruge Masimo-sensorer eller -patientledninger, da disse processer kan
beskadige de elektriske komponenter og muligvis føre til skade på patienten.
• Forsigtig: Udskift sensoren, når der vises en meddelelse om, at sensoren skal udskiftes, eller hvis der hele tiden vises en
meddelelse om lav SIQ ved monitorering af flere på hinanden følgende patienter, selvom trinene i brugerhåndbogen til
monitoreringsenheden i forbindelse med fejlfinding for lav SIQ er udført.
• Bemærk: Sensoren leveres med X-Cal™-teknologi for at minimere risikoen for ukorrekte målinger og uventet tab af
patientmonitorering. Sensoren kan benyttes til patientmonitorering i op til 8.760 timer. Udskift sensoren, når der ikke er
mere patientmonitoreringstid tilbage.
ANVISNINGER
A) Valg af målested
• Vælg et sted med god perfusion, og hvor sensoren i mindst mulig grad vil begrænse bevægelsesfriheden hos en patient,
der er ved bevidsthed. Det anbefales at bruge ringfingeren på den ikke-dominerende hånd. Alternativt kan en af de
øvrige fingre på den ikke-dominerende hånd anvendes.
• Vælg altid et sted, der vil dække sensorens målevindue fuldstændigt. Storetåen eller langtåen (ved siden af storetåen)
kan bruges på fastspændte patienter eller patienter, hvis hænder er utilgængelige.
• Stedet bør være rent, før sensoren påsættes.
FORSIGTIG: Kontrollér inden brug af sensoren, at sensoren er fysisk intakt uden brækkede eller ossede ledninger eller
beskadigede dele.
B) Påsætning af sensoren på patienten
1. Se Fig. 1. Åbn sensoren ved at trykke hængselklemmen sammen. Anbring den valgte nger oven på sensorens
målevindue på DCI'en eller DCI-P'en. Den tykkeste del af ngeren skal dække målevinduet nederst på sensoren. Den
øverste ende af sensoren er den ende, hvor kablet sidder fast. Ved en ngerplacering skal spidsen af ngeren røre det
forhøjede ngerstop i bunden af sensoren. Hvis ngerneglen er lang, kan den stikke ud over og forbi ngerstoppet.
2. Se Fig. 2. Sensorens hængselklemme skal åbnes nok til at distribuere trykket fra sensorens greb jævnt langs ngeren.
Kontrollér, at sensoren er placeret korrekt. Fingeren skal dække målevinduet helt for at sikre, at måledataene bliver
nøjagtige.
3. Se Fig. 3. Vend sensoren, så kablet løber mod patientens håndryg.
BEMÆRK: Ved smallere fingre kan det være nødvendigt at bruge en sensor
med et lavere vægtinterval for at dække
målevinduet helt.
Sensoren er ikke beregnet til brug på et barns tommelfinger, hånd eller fod.
To Next Page
Loading...
Need help?
General
