2 3
SIKKERHEDSREGLER
DEFINITIONER
Farlige spændinger er defineret som områderne: 75...1500 Volt DC og
50...1000 Volt AC.
Teknikere er kvalificerede personer, som er uddannet eller oplært til at
kunne udføre installation, betjening eller evt. fejlfinding både teknisk og
sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Operatører er personer, som under normal drift med produktet skal indstille og
betjene produktets trykknapper eller potentiometre, og som er gjort bekendt med
indholdet af denne manual.
MODTAGELSE OG UDPAKNING:
Udpak modulet uden at beskadige dette, og sørg for, at manualen altid følger
modulet og er tilgængelig. Indpakningen bør følge modulet, indtil dette er
monteret på blivende plads.
Kontrollér ved modtagelsen, at modultypen svarer til den bestilte.
MILJØFORHOLD:
Undgå direkte sollys, kraftigt støv eller varme, mekaniske rystelser og stød, og
udsæt ikke modulet for regn eller kraftig fugt. Om nødvendigt skal opvarmning,
udover de opgivne grænser for omgivelsestemperatur, forhindres ved hjælp af
ventilation.
Alle moduler hører til Installationskategori II, Forureningsgrad 1 og Isolations-
klasse II.
INSTALLATION:
Modulet må kun tilsluttes af teknikere, som er bekendte med de tekniske udtryk,
advarsler og instruktioner i manualen, og som vil følge disse.
Hvis der er tvivl om modulets rette håndtering, skal der rettes henvendelse til den
lokale forhandler eller alternativt direkte til:
PR electronics A/S, Lerbakken 10, DK-8410 Rønde tlf: +45 86 37 26 77.
Installation og tilslutning af modulet skal følge landets gældende regler for
installation af elektrisk materiel bl. a. med hensyn til ledningstværsnit, for-sikring
og placering.
Beskrivelse af indgang / udgang og forsyningsforbindelser findes på blokdia-
grammet og sideskiltet.
32
ADVARSEL
Dette modul er beregnet for tilslutning til livsfarlige elektriske
spændinger. Hvis denne advarsel ignoreres, kan det føre til
alvorlig legemsbeskadigelse eller mekanisk ødelæggelse.
For at undgå faren for elektriske stød og brand skal manualens
sikkerhedsregler overholdes, og vejledningerne skal følges.
Specifikationerne må ikke overskrides, og modulet må kun
benyttes som beskrevet i det følgende.
Manualen skal studeres omhyggeligt, før modulet tages i brug.
Kun kvalificeret personale (teknikere) må installere dette modul.
Hvis modulet ikke benyttes som beskrevet i denne manual, så
forringes modulets beskyttelsesforanstaltninger.
SYMBOLFORKLARING
Trekant med udråbstegn: Advarsel / krav. Hændelser der kan føre
til livstruende situationer.
CE-mærket er det synlige tegn på modulets overensstemmelse
med direktivernes krav.
Dobbelt isolation er symbolet for, at modulet overholder ekstra
krav til isolation.
ADVARSEL
Der må ikke tilsluttes farlig spænding til modulet, før dette
er fastmonteret, og følgende operationer bør kun udføres på
modulet i spændingsløs tilstand og under ESD-sikre forhold:
Adskillelse af modulet for indstilling af omskiftere og jumpere.
Installation, ledningsmontage og -demontage.
Fejlfinding på modulet.
Udskiftning af batterier.
Reparation af modulet og udskiftning af sikringer må kun
foretages af PR electronics A/S.
ADVARSEL
For at overholde sikkerhedsafstande må moduler i SYSTEM 5500
med to indbyggede relæer ikke tilsluttes både farlig og ikke-farlig
spænding på samme moduls relækontakter.
Kommunikationsstikket i SYSTEM 5500 har forbindelse til
indgangsklemmer, hvor der kan forekomme farlige spændinger,
og det må kun tilsluttes programmeringsenheden Loop Link via
det medfølgende kabel.
FARLIG
SPÆNDING
INSTAL-
LATION
GENERELT