SilverCrest SSMGR 600 A1
210 - Dansk
10. Prøveopskrifter
Dette afsnit indeholder nogle alsidige opskrifter, der kan ændres efter personlig smag ved at udskifte visse
ingredienser.
10.1 Mojo Picón
Denne stærke paprikasauce er en opskrift fra De Kanariske Øer og serveres lokalt til kartofler kogt med
skræl med rigeligt, groft salt (Papas arrugadas). Den er også lækker til grillet kød eller fisk.
• 4 røde peberfrugter
• 1 – 2 chilier
• 1 fed hvidløg
• 200 ml olivenolie
• 50 ml hvidvinseddike
• Kommen
• Paprika (sød eller stærk efter personlig smag)
• salt
Hak peberfrugterne i småstykker. Halver chilierne på langs, fjern frøene, og smid dem ud. Hak fint. Hæld
det i blenderkanden (4) sammen med olie og eddike.
Pil og pres hvidløgsfeddet, og tilsæt det i kanden.
Purér i ca. et minut ved hastighed 3.
Smag til med salt, paprika og kommen, og blend kortvarigt igen før servering.
10.2 Guacamole
Denne ekstremt sunde avocadocreme er populær i hele Sydamerika. Uanset om det serveres til mexicanske
nachos eller en argentinsk bøf, er dette grønne tilbehør et højdepunkt i mange retter.
• 2 modne avocadoer
• 2 tomater
• 2 – 4 fed hvidløg efter personlig smag
• ½ lime eller citron
• Salt og peber
Skær avocadoerne over, og tag stenen ud. Fjern frugtkødet fra skrællen med en spiseske, og hak det groft.
Fyld avocadoerne i blenderkanden (4). Pres hvidløget, og hæld det i beholderen. Pres lime eller citron og
hæld saften i. Purér i ca. et minut ved hastighed 3. Smag til med salt og peber, tilsæt mere limesaft og
hvidløg efter smag, og blend kortvarigt. Hæld avocadocremen over i en skål. Hak tomaterne i små stykker,
og bland dem i avocadocremen. Lad det ikke så for længe, ellers bliver det brunt. Dryp om nødvendigt med
citron- eller limesaft.